Agersnegle
Fugtige forhold er optimalt for agersnegle
Agersnegle er nu set aktive på jordoverfladen i nogle roemarker.
Vær specielt opmærksom i marker, hvor der tidligere har været snegleproblemer samt i sædskifter med raps, kløver- og græsfrø.
Symptomer er typisk mange huller på størrelse med regnormehuller i jorden, hvor sneglene gemmer sig. Sølvglinsende slimspor på jordoverfladen er også et kendetegn på forekomst af snegle. Sneglene gnaver både på bladene og på stænglen over og under jorden. Se flere billeder og beskrivelse ved klik her.
Sneglefælde
Som kontrol kan udlægges folie (f.eks. en sort plasticsæk eller en plade med en portion knækkede hvedekerner/hvedeklid) på jorden, og sneglene vil komme frem i den fugtige jord under sækken.- se mere ved klik her.
Bekæmpelse
Det anbefales, at foretage udstrøning af sneglemidlet Ferramol (Ferrox, SmartBayt Professional eller tilsvarende). Ved stærk og vedvarende forekomst af agersnegle bør udstrøning gentages!.
Det aktive stof i disse sneglemidler er jernfosfat og er formuleret i piller/korn, som kun langsomt nedbrydes og opløses af nedbør.
Det anbefales at anvende en dosering på: 6-10 kg/ha. Laveste dosering ved lille forekomst af snegle. Gentag evt. behandlingen, når sneglekornene er spist op.
