19. august 2011

Aktuelt fra roemarken, uge 33

PRINT SEND

TEKSTSTØRRELSE

Øget udvikling i angreb af bladsvampe - opfølgende behandling aktuel

Varslingstjenesten for bladsvampe i roerne har i den forløbne uge fundet følgende:

Meldug
Det er nu observeret meldug i hele dyrkningsområdet. Angrebene i sorterne Hereford, Julietta og Sabrina KWS har siden den forgangne uge udviklet sig kraftigt, men der findes også begyndende angreb i Pasteur og Rosalinda KWS.

Ramularia
Nye begyndende angreb af Ramularia kan konstateres, og der er svag udvikling i allerede konstaterede angreb.

Rust
Rustangreb, som observeres i hele området og i alle observationssorter, har udviklet sig. Mens der er kraftigst udvikling i de ubehandlede, ses der også friske pustler i behandlede observationsparceller og i markerne. Det gælder især for sorterne Hereford, Sabrina KWS og Rosalinda KWS.

Cercospora
Siden sidste uge har angrebene spredt sig. Cercospora ses på enkelte planter i markerne i hele området, dog lokalt findes reder af voldsomt ramte planter.

Anbefaling
Angreb af bladsvampe er i fortsat udvikling. I marker behandlet med 0,25 l/ha i uge 31 eller tidligere kan nye friske rustpustler ses, og en opfølgende behandling er nu aktuel især, hvor roerne planlægges optaget fra medio oktober eller senere (sprøjtefrist 28 dage).
Friske angreb af meldug, Cercospora og Ramularia kan konstateres i ubehandlet.
Ved 2. sprøjtning i marker, og hvor der endnu ikke er behandlet, og hvor der kan konstateres begyndende angreb af bladsvampe, bør der behandles med 0,25 l/ha.
Er der kraftige rustangreb (mange friske rustpustler) øges dosis fra 0,25 til 0,5 ltr/ha Opera eller Opus/Maredo/Rubric. Generelt forventes 0,25 ltr/ha at have effekt i tre uger.

Se generel anbefaling for bekæmpelse af bladsvampe ved klik her.