5. april 2011

Aktuelt fra marken uge 14

PRINT SEND

TEKSTSTØRRELSE

God og tidlig start på vækstsæsonen 2011

Såning
Trods en lang og kold vinter er roesåningen kommet tidligt igang, og allerede ved udgangen af marts vuderes det, at over halvdelen af årets roeareal var tilsået. Forhåbentligt kommer der ikke mere vand i løbet af ugen, end at roesåningen de fleste steder kan afsluttes i denne uge.

Såbed
Hvor jorden har fået frost efter pløjningen, er der et perfekt såbed. Jorden har en særdeles god struktur og lukker godt til omkring roefrøene. Endvidere holder den fine jordstruktur god fugtighed næsten helt op til jordoverfladen. Der er således optimale forhold for, at alle frø kan spire samtidigt.

Fremspiring

Frø med rodspireMed det gode såbed og med lune temperaturer efter såning er de roer, der er sået, kommet hurtigt igang. Roer, der er sået i sidste uge har allerede nu dannet en pæn rodspire, som på billedet til venstre.

I en enkelt mark, som er sået i første del af marts er roerne allerede begyndt at komme op (billedet øverste højre hjørne).



Ukrudtsbekæmpelse inden fremspiring?
Command er off-label godkendt til ukrudtsbekæmpelse i roer inden roernes fremspiring, men anbefales kun i meget specielle tilfælde, hvor der er store problemer med hundepersille.

Totalbekæmpelse af ukrudt med Roundup/Reglone inden roernes fremspiring er der kun fordele ved, hvis vi har en lang kølig fremspiringsperiode, hvor nogle ukrudtsarter spirer hurtigere frem end roerne. Med de forholdvise lune forhold vi har haft, anbefales dette derfor ikke.

Se mere i vores generelle anbefaling for ukrudtbeæmpelse ved klik her.