23. april 2007

Aktuelt fra marken uge 17

PRINT SEND

TEKSTSTØRRELSE

Første ukrudtsbekæmpelse er nu aktuel mange steder

I mange marker er der nu behov for 1. ukrudtsbekæmpelse. Med den langvarige tørre og blæsende periode vi har haft, må det forventes, at ukrudtsplanter har dannet et relativt tykt beskyttende vokslag og kan derfor være vanskelige at bekæmpe.
Hvor der er tilstrækkelig kapacitet, bør bekæmpelse foretages i de tidlige morgentimer, hvor vindforholdene normalt er gode, og ukrudtsplanterne vil også på dette tidspunkt af døgnet være mere følsomme pga. nattedug og større jordfugtighed. Husk at tilsætte fuld dosering af olie (0,5 l pr. ha).

Se mere om anbefalede doseringer og middelvalg ved klik vores vejledning for ukrudtsbekæmpelse.

Skadedyr
Der er ikke set problemer med insekter og heller ikke agersnegle, som ikke er aktive under de tørre forhold.
Enkelte steder ses roeplanter, hvor dele af kimbladene er bidt af, og dette kan skyldes fasaner, duer mm. Også harer kan gnave toppen af de små kimplanter.

Fuglebid Kimplante med bid af fugle (f.eks. fasan eller due).