Aktuelt fra marken uge 18, 2011
Vækst, skadedyr og ukrudt
Roernes vækst
Roernes vækst er langsom. Koldt vejr, nattefrost og virkning af ukrudtssprøjtningerne hæmmer roernes udvikling i øjeblikket.
Skadedyr
I nogle marker ses større forekomst og skade af thrips end normalt. Skaderne ses som rødfarvning og fortykkede, krumme blade på roerne, de steder hvor thripsangreb har været kraftigt.
Kun hvor der ses meget kraftigt angreb, kan det anbefales at medtage et skadedyrsmiddel (pyrethroid) sammen med kommende ukrudtsprøjtning.
|
|
|---|
Rødfarvede hjerteskud og bladkanter og deforme blade pga. thrips.
Ukrudt
Afhængigt af roernes såtid er det meget forskelligt, hvor langt man er med ukrudtsbekæmpelsen.
Generelt ses stor forekomst af snerlepileurt, og hvis disse er blevet lidt for store, forøges mængden af phenmedipham eller intervallet mellem behandlingerne afkortes.
Burresnerre bekæmpes bedst med Safari, når planterne har udviklet den første blivende krans.
Hundepersille bekæmpes bedst med flere Safaribehandlinger med 8 - 10 dages mellemrum.
Vær endvidere opmærksom på mælder (både overlevende og nyfremspiring) og endvidere ses nu også fremspiring af natskygger.
Markerne skal fortsat holdes under opsyn for nyfremspiring af ukrudt og bekæmpelse sættes ind, inden nyt ukrudt får blivende blade.
Se mere om ukrudtsbekæmpelse ved klik her.


