Aktuelt fra marken uge 21
Ukrudtsbekæmpelse
Det blæsende og regnfulde vejr vanskeliggør rettidig indsats mod ukrudtet i roemarken.
De fleste marker er nu sprøjtet 1 eller 2 gange.
Hvor virkningen af den/de første sprøjtninger ikke har været tilstrækkelig, eller vejret har forhindret rettidig sprøjtning, og hvor ukrudtet er blevet stort, bør man vælge at afkorte intervallet til 4 - 5 dage mellem de efterfølgende sprøjtninger.
Alternativt kan der køres med forhøjet dosering af phenmedipham (forhøjes med ca. 0.5 l).
Med de fugtige forhold må der forventes god effekt af Goltix.
Hvor der er problemer med burresnerre med krans, vejpileurt, kamille, hundepersille raps og andre korsblomstrede anvendes 10 - 15 g Safari. To på hinanden efterfølgende sprøjtninger med Safari er ofte nødvendig for tilstrækkelig effekt. Anvend reduceret mængde af Safari ved udsigt til store regnmængder.
Se mere om generel vejledning til ukrudtsbekæmpelse ved klik her.