10. maj 2005

Aktuelt fra roemarken uge 19

PRINT SEND

TEKSTSTØRRELSE

Gode fremspiringsforhold og pæn effekt af ukrudtsbekæmpelsen

Fremspiring og plantebestand
I den sydøstlige del af dyrkningsområdet, hvor der har været dårlig fremspiring pga. tørke, ses nu fin fremspiring af de frø, som lå i tør jord. I langt de fleste marker er der nu god plantebestand på nær de marker, hvor mus har ædt en del frø.
Evt. omsåning pga. snegle, hagl eller andet kan på nuværende tidspunkt kun være aktuel, hvis plantebestanden er under ca. 35.000 pl./ha jævnt fordelt i marken.  

Ukrudt
Forholdene har været optimale til de første sprøjtninger. Virkningen er god men forholdsvis langsom under de kølige forhold. I mange marker ses dog fortsat burresnerre, som enten har overlevet ukrudtssprøjtningen eller er spiret frem efter sidste sprøjtning. Mod burresnerre opnås bedst effekt (spec. med Safari), når planten har sat den første krans af blivende blade.
Anbefalede midler og mængder ses i vores generelle vejledning til ukrudtsbekæmpelse.

 Burresnerre
Burresnerre med begyndende dannelse af første krans.


Enårige græsser

Enårige græsser
(vindaks, agerrævehale, rajgræs mm.) ses i en del marker. Bekæmpelse kan foretages med f.eks. 0.25 l Fusilade + Lissapol (Andre græsmidler kan også anvendes f.eks. Agil og Select). 
Den almindelige ukrudtsbekæmpelse svider græsserne, og der bør derfor gå ca. 1 uge inden bekæmpelse af græsserne. Bedst effekt opnås ved at anvende græsmidlerne alene. Efterfølgende bekæmpelse af tokimbladet ukrudt kan gennemføres 2 dage senere.
Kvik og agertidsler ses nu også i roemarkerne, men bekæmpelse er endnu for tidligt.


Mangan
Vær opmærksom på maganmangel på "udsatte steder" (spc. sort og løs jord). Der er allerede set manganmangel i enkelte marker. Anvend 2-3 kg mangansulfat + spredeklæbemiddel. Det kan være nødvendigt at gentage behandlingen med mangan flere gange.