2. september 2010

Aktuelt fra roemarken uge 35, 2010

PRINT SEND

TEKSTSTØRRELSE

Bladsvampe fortsat i udvikling

Varslingstjenesten for bladsvampe har i den forløbne uge fundet følgende:

Meldug: Tilsvarende forrige uge er meldug i udvikling på Falster og begyndende angreb ses på Østlolland i ubehandlet. Udviklingen er fortsat afdæmpet. Stærkeste angreb ses i Julietta.

Rust: Rustangreb, som observeres i hele dyrkningsområdet, har kun udviklet sig svagt siden forrige uge. Blandt de observerede sorter ses det kraftigste angreb i Angus.

Ramularia: Sporadiske angreb er observeret.

 

Anbefaling
Hvor det er mere end 3 uger siden, at der er gennemført en beskyttelse af roernes blade mod bladsvampe, anbefales det at gennemføre 2. bekæmpelse i marker, der skal høstes efter midten af oktober.
Alle nye roeblade, der er vokset frem siden 1. bekæmpelse er ikke beskyttet mod bladsvampe - derfor er det vigtigt, at at der udføres en beskyttelse af disse blade, så de holdes friske indtil høst.

Anvend 0,3 l Opus eller Opera (eller tilsvarende midler) - ved etableret angreb forhøjes doseringen til 0,5 l.

Se mere om bladsvampe ved klik her.