Arealplanlægning
Med den nye sukkerreform er det vigtigt at tilpasse størrelsen af dit roeareal - brug vores beregningsprogram til optimering af dette.
Muligheden for at eksportere sukker produceret ud over kvoten (C-sukker) er stærkt begrænset efter WTO-dommen. Hvis der ikke bliver mulighed for afsætning til non-food, skal overskudsproduktionen overføres til næste år ("carry over").
Det bliver derfor utroligt vigtigt at fokusere på planlægning af roearealet, så du sår netop det roeareal, der sikrer opfyldning af kontraktmængden.
For at beregne det nødvendige roeareal kan du bruge dit 5-års gns. udbytte i polsukker pr. ha. (den nye 5-års-leveringsstatistik forventes udsendt ca. den 24. marts).
Dit forventede udbytte bør korrigeres for vækstperiodens længde (så- og optagningstidspunkt) for at komme så tæt på det nødvendige roeareal som muligt inden eller under såningen.
Til denne korrigering af roearealet ud fra så- og optagningstidspunkt har Agricenter-DK udarbejdet et excelprogram, som kan hentes nederst på siden.
NB: Programmet forudsætter, at du har Excel på din PC - Opstår der problemer med brugen af programmet kan du kontakte Agricenter-DK på tlf. 54 88 34 62