Bestilling af efterafgrøder og Carbokalk 2011
Bestilling foretages via eShop inden 24. juni for efterafgrøder og inden 15. august for Carbokalk
Til udsåning i sommeren 2011 kan frø af nematoderesistent gul sennep og olieræddike bestilles ved at benytte eShoppen på den personlige del af hjemmesiden.
Vi tilbyder i år følgende sorter:
Afgrøde | Sort | Pris pr. kg. | Beskrivelse |
Gul sennep | Achilles | 20,00 | Meget høj resistens, klasse 1. Hurtig udvikling, sen blomstring. |
Gul sennep | Braco | 15,00 | Høj resistens, klasse 2. |
Olieræddike | Arena | 18,00 | Høj resistens, klasse 2. Hurtig udvikling. Middeltidlig blomstring. Lang stængel. |
De anførte priser er ekskl. moms og frit leveret til din adresse ved bestilling inden den 24. juni.
Alle varer leveres i sække á 25 kg og leverede varer kan ikke returneres.
Bestilling foretages via eShop på din personlige del af hjemmesiden.
Vedrørende valg af efterafgrøde
Olieræddike er lidt bedre til at bekæmpe nematoder end sennep, men olieræddike udvikler sig langsommere end gul sennep og bør ikke sås senere end i begyndelsen af august. Ved såning efter midten af august er gul sennep den mest velegnede type at udså. Sennep fryser nemmere ned ved frost end olieræddike.
Se mere om dyrkning af efterafgrøder ved klik her.
CARBOKALK - bestilling til kampagnen 2011
Til afhenting i kampagnen 2011 kan også bestilles Carbokalk ved at benytte eShoppen på den personlige del af hjemmesiden.
Prisen på Carbokalk er 57,00 kr./ton ab Nakskov- eller Nykøbing Sukkerfabrik.
Bestilling afgives inden den 15. august 2011.
Se mere om Carbokalk ved klik her.
