7. maj 2009
Betanal Power
Helt enkelte problemer ved anvendelse af Betanal Power i form af udfældning i filtre og dyser.
Udmelding fra Bayer A/S (Registreringsindehaver og distributør):
"Foråret 2009 er det første, hvor Betanal Power anvendes i Danmark. Produktet har været anvendt på flere hundrede tusinde hektar i Europa gennem de sidste 8 år uden problemer. Hvorfor vi så skal opleve de helt enkeltstående problemer, der har været i Danmark er lidt af en gåde. Det ser dog ud som om at koncentrationen af sprøjtevæsken kan have en betydning, da man jo som bekendt anvender langt højere doseringer i udlandet end i Danmark. En mulig løsning kan derfor være at gå ned i vandmængde, dersom man har oplevet problemer.
Noget tyder på at der helst skal være minimum 0,4 - 0,5 ltr. Betanal Power pr. 100 ltr. vand. Det vil sige, at vandmængden ikke børe være over 80 - 100 ltr vand pr. ha - afhængig af doseringen. Ligeledes bør Betanal Power formentlig kommes i sprøjten med kun små mængder vand - og når opblandingen i små vandmængder er sket, fyldes der op til den ønskede vandmængde. Dette passer forøvrigt rigtigt godt med den anbefaling, der altid har været gældende for roesprøjtning - små dråber og god dækning = god effekt. Vi håber og tror, at dette kan løse eventuelle problemer, så alle kan få glæde af Betanal Powers fordele."
|
Anbefaling fra Agricenter Danmark
Det formodes, at Goltix (metamitron) kan eliminere udfældning. Dette var erfaringen med de tidlige formuleringer af Betanal.
Anbefalet fremgangsmåde:
- Opløs først Goltix i en begrænset vandmængde
- Tilsæt Betanal Power
- Fyld op med vand
- Tilsæt de øvrige midler