22. august 2006

Bladsvampe i roerne uge 34

PRINT SEND

TEKSTSTØRRELSE

Øget forekomst af bladsvampe - bekæmpelse er fortsat højaktuelt

Meldug: Hvor der ikke er foretaget bekæmpelse breder meldug sig fortsat. Perioder med lunt og solrigt vejr og planter med fugtige blade giver gode betingelser for fortsat udvikling af meldug.

Ramularia: I marker, hvor der tidligere har været roer smittet med ramularia, sker der smitte via regnplask (jordsmitte), og der kan nu ses begyndende forekomst af ramularia. Det fugtige vejr er gunstigt for spredning og øget angreb af ramularia. Ramularia er pga. den tørre og varme sommer startet ret sent i år, men kan i løbet af sensommeren og efteråret stadig komme til at koste et betydeligt udbyttetab, hvis der ikke foretages bekæmpelse.

Rust og Cercospora ses på nuværende tidspunkt kun sporadisk. 

ANBEFALING:
Hvis der endnu ikke er foretaget bekæmpelse af bladsvampe, bør dette ske snarest med 0,2 l Opus.

I marker, hvor der er foretaget bekæmpelse, bør udviklingen af svampeangreb følges, og ca. 4 uger efter første behandling anbefales det at gentage bladsvampebekæmpelsen med 0,15 l Opus i de marker, som skal høstes sidst i oktober eller senere. 



Se mere om bladsvampene (kendetegn og biologi) ved klik her.