5. februar 2008
Bonus for opfyldelse af roekontrakten 2008
Danisco yder ekstra bonus for at levere hele kontraktmængden i 2008
Danisco Sugar A/S vil i forbindelse med den forestående arealplanlægning for 2008 og vigtigheden af et tilstrækkeligt stort roeareal - yde en ekstra bonus til dyrkere, som leverer hele deres kontraktmængde i 2008.
Modellen for ekstra bonus består af følgende hovedpunkter:
- Der ydes en ekstrabetaling på 50 kr. pr. ton roer ved 17,5 % for de roer, der ligger mellem en leverings-% på 96 op til og med 100 %
- Leveres der 100 % og derover modtager dyrkeren yderligere 50 % i ekstra bonus – svarende til yderligere 25 kr. pr. ton roer (17,5 %) leveret i intervallet 96 – 100 %
- Tillægget udbetales ved Slutopgørelsen for 2008
- På ovennævnte baggrund anbefales det, at overveje hvilke muligheder, den enkelte roedyrker kan udnytte til at forøge roearealet/leveringen, og derved forøge muligheden for at opnå den ekstra indtjening. Nogle roedyrkere har sikkert disponeret alle marker, men kan evt. tilså forpløjningen med roer, og kan evt. lave "samdyrkning" med en anden roedyrker, der har mulighed for at tilså et større areal.
Principskitse for bonusaftalen

Arealplanlægning og evt. tilbagetrækning til foråret 2008
Der bør ikke kalkuleres med nogen stor tilbagetrækning af kontraktmængden til foråret 2008, da "overskuddet" fra Kontraktbørsen forlods anvendes til kvotereduktioner efter aftale med DKS (Danske Sukkerroedyrkere).