14. juni 2005

Bormangel i roemarken - forebyggende sprøjtning med solubor.

PRINT SEND

TEKSTSTØRRELSE

En tør periode i løbet af sommeren kan medføre, at en del roemarker senere i vækstsæsonen kommer til at lide af bormangel (hjerte- og tørforrådnelse).


De første symptomer på bormangel i roerne er sorte hjerteblade og yderblade, som bliver gule og ligger fladt henad jorden.
Senere kan tørforrådnelsen ødelægge de angrebne roer totalt.
Bormangel kan normalt ikke afhjælpes på det tidspunkt, hvor symptomerne erkendes.
Det er specielt på lettere jorde og i tørre somre og i marker med højt reaktionstal, at bormangel er værst. 
 
Hvis man har erfaring for, at årets roemark kan komme til at lide af bormangel, bør der gennemføres en forebyggende udsprøjtning af 5-6 kg solubor fordelt på 1-2 sprøjtninger inden udgangen af juni måned.



 Bormangel
Roeplante ved høst med kraftige symptomer på bor-mangel.