29. august 2006

Gule pletter i marken

PRINT SEND

TEKSTSTØRRELSE

Gule områder eller pletter i marken kan skyldes flere årsager

Efter regnen er de værste tørkesymptomer nu ved at forsvinde i roemarkene, men der ses fortsat marker med gule pletter. Undersøg årsagen til disse gule pletter, så fænomenet undgås næste gang der skal være roer i marken. De gule pletter kan skyldes flere årsager

 

 

Rizomaniaplet

Rizomania: I marker, hvor der er rizomania fremtræder de angrebne pletter nu med tydelige lysegrønne/gule blade.
De typiske symptomer viser sig som specielle lysegrønne/gule pletter i marken.
Roebladene på de angrebne planter bliver smalle, med lange bladstilke og bladenes farve er lysegrønne/gule. Selve roen bliver meget skægget og med mange siderødder, og ofte får roen en brat indsnævring mod den trævlede rodspids. Gemmenskæres roen kan ses mørke karstrenge og begyndende råd i rodspidserne.

Råd i rodspids

Beskrivelse og flere billeder af typiske symptomer kan ses ved klik her.
Ved kraftige angreb betyder sygdommen et lavt rodudbytte, og roer med en meget lav sukkerprocent.
Hvis der konstateres rizomania, er det vigtigt i fremtiden at dyrke tolerante sorter for at undgå misvækst og spredning. 
Ved mistanke om pletter/symptomer i marken, som tyder på rizomania - ret da henvendelse til Agricenter Danmark. 

Magnesiummangel

Forvekslingsmuligheder: Misfarvning af toppen og skæggede/trævlede roer kan også skyldes andre årsager
f.eks. nematodeangreb - magnesiummangel,  dårlig jordstruktur, store mængder nedpløjet uomsat halm eller vandlidende områder.

Magnesiummangel og nematoder: Magnesiummangel ses også en del steder, og kan skyldes lavt magnesiumindhold i jorden eller ubalance i jordens næringsstofindhold (f.eks. højt kalium-indhold). Magnesiummangel ses ofte i pletter/områder, hvor der er problemer med roenematoder. 
Roenematoder ødelægger roernes rødder og forhindrer derved en effektiv næringsstofoptagelse.

Magnesiummangel

Symptomerne på magnesiummangel er kendetegnet ved, at bladene bliver citrongule fra bladkanten og mellem bladnerverne. Bladranden visner efterhånden og bliver sort eller sortplettet - kan forveksles med tægeangreb (oftest langs hegn).

 

 

Bormangel ses i år mere udbredt end normalt pga. den lange tørre periode og mange steder også pga. undladelse af brug af borholdige gødninger. Ved bormangel ses også på nuværende tidspunkt gul-orange blade. Se mere om bormangel ved klik her.