Information om intensiteten af roedyrkning/roeareal på Lolland, samt sortsvalg til marker med nematoder

Flere dyrkere har forespurgt, om roedyrkningen er blevet mere intensiv på Lolland, og der derfor skulle være flere nematoder. Til det kan det oplyses at arealet, der blev dyrket med sukkerroer på Lolland først i firserne var ca. 40 % større end "roearealet" i 2009.
For 10 år siden blev der dyrket sukkerroer på ca. 20 % større areal, end der er blevet dyrket sukkerroer på i 2009. Dengang udgjorde roearealet en forholdsvis lille procentdel af det dyrkede areal på mange af de store bedrifter (godser), så intensiteten af roedyrkning på Lolland er løbende faldet betydeligt.  

 

Faktorer der bør indgå ved sortsvalget til marker med nematoder 

1. I hvor stor en del af marken er der nematoder?

2. Hvor mange nematoder er der i de områder af marken, hvor der er nematoder?

3. Er det en mark, hvor der kan forventes tidlig eller sen såning?

 

  

 

Udbytteniveauet i henholdsvis en nematode-tolerant sort (Julietta) sammenlignet med NE-sorter for de sidste 3 år ses i tabel 1. (Angus, Jenny og Nexus er NE-sorter, som påvirkes mindre af nematoder end almindelige sorter).
Når der skal prioriteres/vælges sorter til marker med nematoder, bør udbredelsen og antallet af nematoder indgå i beslutningsgrundlaget.

I 2008 ved sen såning (7. – 23. april) og tør sommer, blev der stor negativ påvirkning af nematoderne, medens udbyttet i Julietta i 2007 ved tidligere såning (ca. 1.april) og fugtig sommer var ca. 7 % mindre end i NE-sorter.

Der bør desuden ved sortsvurderingen modregnes for det ca. 6 - 7 % mindreudbytte, der høstes i en nematode-tolerant sort i de områder af marken, hvor der ikke er nematoder.

Sagligt vurderet ud fra ovenstående skulle der være nematoder (over 1.500 æg og larver pr. kg jord) i mere end 50 % af marken, for at der blev optimalt udbytte ved at så en nematode-tolerant sort.

Den mulige/forventede sådato har også en væsentlig betydning, fordi NE-sorterne påvirkes væsentlig mere af nematoder ved sen såning sammenlignet med Julietta. Det bør også indgå i vurderingen af forsøgsresultaterne, at forsøgene ikke er sået tidligt sammenlignet med den øvrige roesåning.
Julietta har meget stor tilbøjelighed til at danne stokløbere ved tidlig såning, så Julietta bør ikke såes før 1. april, da stokløbere både koster udbytte og kræver bortlugning. Det vil betyde, at der f.eks. ved mulig såning 20. marts skal modregnes 3-5 % tabt tilvækst plus den mindre påvirkning af NE-sorter (2007 – 7 %). Disse faktore indikerer, at det kun i helt ekstreme tilfælde, der kan forventes den bedste økonomi i at dyrke Julietta sammenlignet med NE-sorter. 

Fremadrettet bliver der tilsyneladende forædlet sorter, som er nematode-tolerante og ikke løber i stok, og som kan give stort set samme udbytte som NE-sorterne, hvor der ikke er nematoder, og så kan dyrkning af nematode-tolerante sorter sikre udbyttet yderligere sammenlignet med dyrkning af NE-sorter.