Jordbehandling forud for roer

Tiden nærmer sig for efterårsbehandlingen af næste års roemark

Angående jordbehandling forud for roer

”Normal” pløjning
Pløjning med 14 – 16 tommer plov i 20 – 25 cm. dybde.
Formålet er at tildække organisk materiale, og løsne det øverste jordlag, så modstanden ved roernes vækst/udvidelse bliver mindre og at bryde kapillæreffekten, så jorden tørrer tidligere og giver mulighed for såning tidligere.
I en periode i halvfjerdserne og først i firserne var den anbefalede strategi at pløje ”tidligt” forud for roerne for at provokere ukrudtet til at spire om efteråret, hvor der så skulle harves en gang for at bekæmpe ukrudtet. Der skete imidlertid det, at jorden ofte slemmede sammen, og at den derfor tørrede senere om foråret. I undersøgelser blev der højere høstudbytter efter sen pløjning sammenlignet med tidlig pløjning.   

Følgeeffekter
Ved pløjning sker der dannelse af en ”pløjesål”, og med store plove og store traktorer, hvor traktoren kører i furen, bliver pløjesålen relativ tyk og meget fast.
Pløjesålen kan ofte have en hæmmende effekt på roernes rodudvikling, bl.a. fordi regnormegangene er blevet brudt, så der ingen åbninger er i jorden og derved forsinkes væksten. Tyske forsøg har vist, at dette kan kompenseres ved, at der efter hver plovfure ”harves” med en smal tand som skaber en åbning på 1 – 2 cm.
Hvis jorden bliver meget løs i et relativt dybt lag, kan det påvirke roernes vækst negativt. (Ofte vokser roerne hurtigst i traktorsporene). Der skal sikres en jordstruktur, så roernes vækst ikke forsinkes af ”dårlige” betingelser for optagelse af vand og næringsstoffer. Den mest optimale komprimering af jorden, vil sandsynligvis være en ”stribekomprimering”, så der bliver dannet forskellige betingelser, så roeplanterne selv kan finde det optimale vækstmedie, og samtidig reducere den negative virkning af komprimering ved roernes ekspansion (udvidelse).  

Jorden i pløjelaget bliver komprimeret ved pløjningen, hvis ikke jorden er relativ tør ved pløjningen, og jo større ploven er (f.eks. 16 tommer), jo mere komprimeres jorden. Hvis pløjelaget gennemfryses efter pløjningen, men inden såning, bliver komprimeringen ophævet (jorden løsnet).

Pløjning er en meget stor omkostning både til brændstof, sliddele og arbejdstid.

Alternativer
 
”Skrælpløjning”
Pløjning med f.eks. en tallerkenplov i 10 – 12 cm. dybde.

Der er en dyrker, som har dyrket med reduceret jordbehandling (pløjefri) i nogle år, og det resulterede i væsentlig reduceret udbytte, men efter at strategien er ændret, så der dybdebehandles i 25 – 30 cm´s dybde med ca. 50 cm. mellem harvetænder, og der skrælpløjes med en tallenkenplov forud for roedyrkning, er der høstet normaludbytter sammenlignet med området. Endvidere har der været brugt væsentligt mindre brændstof og arbejdstid sammenlignet med ”normal pløjning”.
Der kan dannes en tynd pløjesål (glitning) ved skrælpløjningen.

Pløjefri 
Ved pløjefri dyrkning bør stategien være således, at de positive effekter ved pløjning sikres, medens de negative undgås.
Dvs. at det organiske materiale f.eks. efterafgrøden skal dækkes med jord senest ved nedfrysning for at undgå fordampning/tab af kvælstof.
Jorden skal behandles så kapillæreffekten brydes til de øverste jordlag (15 – 20 cm.) f. eks. ved harvning sent efterår eller tidligt forår (svarende til en forårspløjning). Der er normalt ikke behov for at bryde kapillæreffekten på sandjord.
   

GPS
Hvor det er muligt vil det formentligt være optimalt at harve dybt med en smal harvetand umiddelbart, hvor roerækkerne skal sås/vokse, så der skabes optimale betingelser for rodudvikling i dybden. Og formentlig bør stribekomprimeringen af jorden gennemføres ved samme arbejdsgang, så de øverste jordlag bliver løsnet ved såbedsharvningen.