Kampagnedata for uge 2, 2012
Svagt faldende sukkerprocent
Renheden er stort set uændret, og faldet i sukkerprocenten er aftagende.
Ugegennemsnit i Nakskov og Nykøbing for uge 2, 2012:
Uge 2 | Renheds-% | Pol-% | Leverings-% |
Nakskov | 87,0 (87,7) | 16,4 (17,0) | 103 |
Nykøbing | 87,2 (88,7) | 16,5 (17,0) | 109 |
Tallene i parentes er gns. for hele kampagnen.
Kommentar fra Nakskov
Ugens oparbejdning blev på godt 72.000 tons. Havari på transportsystem for carbokalk betød stor reduktion i oparbejdningen. Roekvaliteten er fortsat god.
Vi forventer at modtage roer indtil et par dage ind i uge 5.
Kommentar fra Nykøbing
En enkelt dag oparbejdede vi mere end 13.000 ton roer. I alt for ugen blev det til ca 83.000 t. Vi havde fredag et total stop på 10 timer, forårsaget af en løsnet plade der blokerede saftstrømmen i fordampningen. En utæt kedel får indflydelse på oparbejdningen først i indeværende uge. Roerne er stadig til af arbejde med, men saftkvaliteten er af sådan en kvalitet, at vi anvender større mængder hjælpestoffer. Vor forventning er fortsat, at vi modtager roer i hele uge 4!
Se mere på personlig dyrkerservice
På den den personlige del af hjemmesiden kan roedyrkere finde egne data under "Leverancer".
Nyt for i år er, at prøver med sten eller rådne roer i betydelig mængde er markeret med et 1-tal.
Under "Områderapport" er der mulighed for at sammenligne egne resultater dels med landsgennemsnit og med lokale områdegennemsnit.
