Kampagnedata for uge 49, 2011
Lidt lavere renhed og sukkerprocent
De mere våde forhold i markerne har medført lidt lavere renhed. En stigende del af roerne, der leveres, er nu kuleroer, og det er medvirkende til, at sukkerprocenten er svagt faldende.
Kurver med pol-% og renheds-% for de sidste fem år.
Ugegennemsnit i Nakskov og Nykøbing for uge 49, 2011:
Uge 49 | Renheds-% | Pol-% | Leverings-% |
Nakskov | 87,6 (87,8) | 17,2 (17,1) | 75 |
Nykøbing | 88,5 (89,0) | 17,1 (17,1) | 78 |
Tallene i parentes er gns. for hele kampagnen.
Kommentar fra Nakskov
Ugens oparbejdning har været negativt påvirket af reparation af knækket aksel i en af de fire diffusioner. Reparationen varede det meste af ugen, men nu er den havarede diffusion i drift igen og dermed er oparbejdningen i fabrikken igen på normalt niveau. Totalt for ugen er der oparbejdet godt 81.000 tons.
Kommentar fra Nykøbing
Oparbejdning i ugen har været generet af 2 forhold; dels manglende vakuum, som skyldes et hul på størrelse med en knytnæve (det er som at finde en nål i en høstak), og dels måtte fabrikken fredag aften indstille oparbejdningen, da vandstanden i Guldborgsund var så lav at vi ikke kunne få kølevand ind til fabrikken. I alt snittede vi ca. 79.000 t roer.
Se mere på personlig dyrkerservice
På den den personlige del af hjemmesiden kan roedyrkere finde egne data under "Leverancer".
Nyt for i år er, at prøver med sten eller rådne roer i betydelig mængde er markeret med et 1-tal.
Under "Områderapport" er der mulighed for at sammenligne egne resultater dels med landsgennemsnit og med lokale områdegennemsnit.
