Kampagnedata uge 38 + 39, kampagnen 2009
Se kampagnens første rapport over roernes sukker-%, renheds-%, leverings-% og kommentarer til fabrikkernes drift.
Kampagnen 2009 er startet op med roer med et ekstremt højt sukkerindhold, som skyldes den langvarige tørkeperiode. Mange dyrkere har over 20 % i gennemsnit på de første leveringer, og der er en del målinger med over 21 % sukker!
De tørre forhold giver sig ligeledes udslag i leveringer med lavt indhold af jord - dog følger der mange visne bladstængler med roerne.

Ugegennemsnit for Nakskov og Nykøbing i uge 38 + 39, 2009:
Uge 38 + 39 |
Renheds-% |
Pol-% |
Leverings-% |
Nakskov Sukkerfabrik |
91,8 (91,8) |
19,3 (19,3) |
9,5 |
Nykøbing Sukkerfabrik |
92,1 (92,1) |
19,1 (19,1) |
4,4 |
Tallene i parentes er gennemsnit fra kampagnestart.
Leverings-% er fra kampagnestart.
Kommentarer til fabrikkernes drift i løbet af ugen:
Nakskov: Roematerialet ser godt ud, men der er stadig meget bladmateriale med roerne, som giver ekstraarbejde og driftmæssige problemer omkring snittemaskinerne.
Fabrikken er nu i god drift, og med den høje sukkerprocent i roerne, er det den bagerste del af fabrikken, som kommer til at sætte farten på fabrikken.
E-dyrkere kan se mere på den personlige del af hjemmesiden:
Under "Leverancer" findes egne data og i undermenuen "Områderapport", er der mulighed for at sammenligne egne data, dels med landets gennemsnit, men også med resultatet i dit lokale område.