Kampagnedata uge 42, kampagnen 2009
Rapport over roernes sukker-%, renheds-%, leverings-% og kommentarer til fabrikkernes drift.
Roerne har fortsat et rekordhøjt sukkerindhold. De forholdvise tørre forhold, solrige dage og kølige nætter er med til at bibeholde det høje sukkerindhold i roerne. Renheden er stort set uændret og stadig på et højt niveau.

Ugegennemsnit for Nakskov og Nykøbing i uge 42, 2009:
Uge 42 |
Renheds-% |
Pol-% |
Leverings-% |
Nakskov Sukkerfabrik |
90,4 (90,8) |
20,2 (19,9) |
31,8 |
Nykøbing Sukkerfabrik |
90,9 (91,2) |
20,0 (19,8) |
24,6 |
Tallene i parentes er gennemsnit fra kampagnestart.
Leverings-% er fra kampagnestart.
Kommentarer til fabrikkernes drift i løbet af ugen:
Nakskov:
Fabrikken kører med en stabil og høj sukkerproduktion. Selv om renheden er faldet lidt, er roerne stadig meget rene, og det betyder, at der ikke skal håndteres samme sand/jord/sten-mængder, og ligeledes er det lettere at producere foderpiller af god kvalitet.
Nykøbing:
Vor oparbejdning har desværre igen været generet af gamle forveddede trærødder, leveret sammen med roer. Det stammer formentlig fra en nedlagt kirsebær- eller æbleplantage. Det giver ustabil drift i vore diffusioner og snittemaskiner med nedsat oparbejdning til følge. Det skal på det kraftigste understreges, at vi ikke tolererer sådanne fremmedlegemer!
E-dyrkere kan se mere på den personlige del af hjemmesiden:
Under "Leverancer" findes egne data og i undermenuen "Områderapport", er der mulighed for at sammenligne egne data, dels med landets gennemsnit, men også med resultatet i dit lokale område.