28. december 2010

Kampagnedata uge 51, 2010

PRINT SEND

TEKSTSTØRRELSE

Store mængder sne og hård frost har generet roeleveringen

Store snemængder og hård frost i dagene op til jul gjorde det besværligt  og for nogle umuligt at kunne levere roer. De leverede roer holder stort set uændret sukkerindhold, men renheden er faldende.

I nedenstående kurver vises pol-% og renheds-% for de sidste fem år. For 2010 er data vist med rød kurve.

 


Ugegennemsnit for fabrikkerne i uge 51, 2010:
 

Uge 51

Renheds-%

Pol-%

Leverings-%

Nakskov

81,5 (86,1)

17,6 (17,9)

84,6

Nykløbing

82,5 (87,1)

17,6 (17,8)

90,8

Tallene i parentes er gennemsnit fra kampagnestart. 
Leverings-% er fra kampagnestart.
 

Kommentar til fabrikkernes drift

Nakskov
Den sidste uge har været en vanskelig en af slagsen med den megen frost. Roeleverancerne op mod jul var mangelfuld grundet det ekstreme vejr, men vi er tilfredse med, at så mange kom igennem, så tabet blev minimeret. Vi kæmper stadig med grønt, som sætter sig fast i vore anlæg, og der kommer periodevis store mængder af jordklumper og sten med ind.

Nykøbing
De dybfrosne roer giver roesnitter, som mangler struktur. Dette medfører, at udludning af sukker og transport i trugene er mindre effektiv og langsommelig. Når det bliver muligt at tage roer op, skal du være opmærksom på, at fabrikken har begrænsede muligheder for at fjerne frosne og opbrækkede jordknolde.


Se mere på personlig dyrkerservice

På den den personlige del af hjemmesiden kan roedyrkere finde egne data under "Leverancer", og under "Områderapport" er der mulighed for at sammenligen egne resultater dels med landsgennemsnit og med lokale områdegennemsnit.