Kampagnen 2005 er nu igang!
Kampagnen 2005 er nu startet på Nakskov og Nykøbing Sukkerfabrik. Der leveres roer med meget højt sukkerindhold.
Sukkerfabrikkerne i Nakskov og Nykøbing begyndte roemodtagelsen den 28. september. Assens Sukkerfabrik modtager først roer den 3. oktober.
Gennemsnittet for sukkerprocenten for de første tre dage for roer leveret til Nakskov Sukkerfabrik viser 19,0 %, og for roer leveret til Nykøbing er gennemsnittet 18,7 %.
Årets "sukkerprocent-rekord" intil nu, er målt til 21,0 % i et læs roer leveret til Nakskov Sukkerfabrik. Roernes renhed ligger på knap 90 %.
De høje sukkerprocenter afspejler de meget tørre og solrige vejr i september og er tegn på, at roerne har lidt under vandmangel. De meget tørre forhold har også en del steder besværliggjort roeoptagningen, men de seneste dages regnbyger har nu forbedret optagningsforholdene.
Alle e-dyrkere, dvs. dyrkere, som har adgang til den personlige del af hjemmesiden, kan her se resultatet af egne leverancer. Endvidere vises en områderapport, hvor der vises gennemsnitlige renhed og sukkerindhold uge for uge for hele landet og et gennemsnit for ens eget lokale geografiske område, så der kan sammenlignes til eget gennemsnit.
For at se den løbende præsentation klikker du på "Dyrker:Log på" og indtaster dit dyrkernummer og afgangskode, hvorefter der åbnes for den personlige del af hjemmesiden. Under "Leverancer" findes menupunktet "Områderapport", hvor sammenligningerne foretages.
Eksempel på "Områderapport" fra 2004:
e-dyrker?? Er du ikke allerede e-dyrker og ønsker at blive det, kontakt da vejerboden på sukkerfabrikken, som du leverer roer til eller Agricenter Danmark på tlf.: 54883360 eller send en e-mail til agricenter.danmark@danisco.com . Husk at skrive dit dyrkernummer og anfør dit ønske om at blive tilmeldt som e-dyrker.