Kan den relativ gunstige markedssituation for sukker bruges positivt?
Der er endnu mulighed for at kontrahere industrisukker
Dyrkere har forespurgt om, hvordan de evt. kan få fordel af den relativ gunstige markedssituation, der er for sukker pt., når dyrkeren har kvotekontrakt, der passer til roer hvert tredje år.
Der er formentlig nogle dyrkere, der evt. kan kontrahere og dyrke industriroer andet år efter, der var roer sidst, hvis der ikke er etableret en tilfredsstillende vinterafgrøde i marken.
Dette kan bl.a. gøres ved at dyrke en af de nye nematodetolerantesorter Cactus eller Belvista, som jo ikke er så følsomme for nematoder, og som opformerer nematoderne væsentlig mindre end alm. sorter.
Der er muligvis også dyrkere, der kan ”bytte” et areal med en bedrift, hvor der ikke dyrkes roer.
Se mere om industrisukker - klik
her.
