15. august 2011

Kontraktbørsen er afsluttet

PRINT SEND

TEKSTSTØRRELSE

Ligevægtspris på 650 kr.

Kontraktbørsen for handel med kontraktmængder sluttede den 12. august 2011, kl. 12.00, og resultatet blev en ligevægtspris på 650 kr pr. ton polsukker. Prisen er således på niveau med de seneste to år, hvor den har ligget på henholdsvis 501 kr og 800 kr pr. ton.

Der har været 57 bydere på Børsen, hvilket også er nogenlunde uændret fra 2010, men antallet af gennemførte handler har været begrænset.

Der er omsat 336 tons polsukker mellem 2 sælgere og 12 købere. De resterende bydere har således ikke fået handlet, idet det enten er købere, som har givet et købsbud under de 650 kr, eller sælgere, som har givet et salgsbud over 650 kr.

Alle bydere får direkte besked pr. brev i løbet af få dage.
Det er fortsat muligt på individuel basis at handle sukker kontraktmængde frem til den 1. marts 2012 (med virkning fra 2012-sæsonen).