Kron-galle
Krongalle - unormale knuder på roerne.
På enkelte roer ses unormale knuder på roernes krone i de "normale" sorter. Derimod er disse knuder på roernes krone almindeligt forekommende i de nematode-resistente sorter.
Sygdommen kron-galle (på engelsk: crown gall) viser sig som en knudeformet udvækst på den øverste del af roen. Knuderne kan have forskellig størrelse og kan endda være større end selve roen.
På de nematoderesidtente sorter ses knuderne ofte ved selve bladhjørnerne, og dette besværliggører korrekt afpudsning af roerne.
Knuderne skyldes jordbakterien Agrobacterium tumefaciens, som giver unormal cellevækst.
Ved gennemskæring ses, at knuderne ligner selve roen, men sukkerindholdet er lavt (10 - 12%).
På nær i de nematoderesistente sorter er sygdommen normalt uden økonomisk betydning.
Jordbakterien, som forårsager sygdommen, er normalt udbredt og kan også forårsage knuder/galler på andre planter, f.eks. på frugttræer.

