Nematoder

Nematoder (roeål) i sukkerroer er en alvorlig skadegører.

Beskrivelse 
Roenematoder (Heterodera schachtii) hører til de cystedannende nematoder. Roenematoder er små 0,5-1 mm lange rundorme, som suger/snylter på roernes rødder.
Fra cyster i jorden klækkes de små larver, som trænger ind i roeplanternes rødder og hæmmer roernes vand- og næringsstofoptagelse. Hunnerne bliver siddende i roden og vokser, og dens bagkrop svulmer op til en stor ægsæk, som kan ses som små cyster på rødderne. Æg og larver kan overleve i op til over 10 år eller mere i cysterne.

Symptomer på angreb

 Sovende plet i roemarken

De første tegn på nematodeangreb ses ofte som pletter i marken, og ofte hvor jorden er mest sandet. Nematodeangreb bevirker, at roerne vokser dårligt, og "sover" tidligt under varme og tørre forhold. Roernes rødder bliver buskede med mange siderødder - de får et skægget udseende (kan forveksles med rizomania). Et sikkert tegn på nematoder er, hvis man kan finde de hvide cyster på rødderne. På et senere tidspunkt ses ofte symptomer på næringsstofmangel, f.eks. gule blade pga. magnesiummangel. 

Busket og grenet roe


Værtsafgrøder
Det er ikke kun bederoer, som er vært for roenematoder, og hvor der sker en opformering af antallet af nematoder.
Følgende andre afgrøder opformerer også roenematoder: Raps, kålarter, rødbede, radise, sennep og spinat.
Også ukrudtsplanter er værtsplanter: Agersennep/kål, hyrdetaske, mælder, fuglegræs, bleg pileurt, rødknæ m.fl.
Ved dyrkning af modtagelige afgrøder sker der en opformering af nematodebestanden, som typisk kan være i størrelsesordenen på 3 - 6 gange. Ved dyrkning af ikke-modtagelige afgrøder ses typisk en årlig reduktion i størrelsesordenen 40-60%.  

Jordprøver og skadetærskler
Angrebsgraden udtrykkes i antal æg og larver pr. kg jord på basis af jordprøver. I pløjelagets dybde udtages med et jordbor ca. 50 stik, som sammenblandes til en jordprøve af mindst 1 kg pr. prøve. Prøverne udtages i de pletter af marken, hvor der menes at være problemer med nematoder. Hvis det er en hel mark, udtages flere prøver fordelt over hele arealet.
Ved at udtage prøverne i efteråret (oktober/november), inden der sås roer i marken om foråret, opnås det mest retningsgivende tal på nematodepopulationens størrelse.
Ved et indhold på under 1000 æg og larver pr. kg jord anses angrebet for at være uden betydning. Fra 1000 til 4000 æg og larver påvirkes udbyttet moderat. Over 10.000 æg og larver anses angrebet for at være kraftigt.

Bekæmpelse
Sædskifte - hvis der er plads i sædskiftet, undgå da dyrkning af modtagelige afgrøder i en årrække. Sædskifter med en cyklus på 4 år eller mere mellem modtagelige afgrøder vil normalt reducere antallet af nematoder.
Bekæmpelse kan også foretages biologisk ved dyrkning af nematoderesistente efterafgrøder som gul sennep og olieræddike. Tidlig såning efter høst og god etablering er afgørende for at opnå bedst nematodebekæmpelse.
Ved dyrkning af nematoderesistent olieræddike kan opnås en god nematodebekæmpelse ved såning i f.eks. brak efter roer eller ved såning efter tidlig høst af f.eks. grønne ærter. Nematoderesistente efterafgrøder fremprovokerer nematodernes-larvernes klækning uden, at der sker en opformering.
Gul sennep

Olieræddike

Resistente roesort 
På ikke-inficerede arealer er udbyttet for de resistente sorter typisk 10% mindre end de normale sorter.
Derimod er der normalt et stort merudbytte (målt op til ca. 20-25%) på arealer med kraftige nematodeangreb for dyrkning af resistente sorter.
Samtidig sker der en betydelig reduktion (50-60%) af nematodebestanden ved dyrkning af resistente sorter.
De resistente sorter har desværre en del uheldige egenskaber, som øget modtagelighed for bladsvampe, knudedannelse ved topfæstet, vanskelig aftopning og forøget stokløbningstendens.
Derfor bør der kun vælges nematoderesistente sorter, hvor der er konstateret betydelig forekomst af nematoder.
Hvor der i et større område af marken er målt over cirka 5.000 æg og larver pr. kg jord, har det været en fordel at dyrke en nematoderesistent sort.

Nematodetolerant roesort
En nematodetolerant sort har den egenskab, at den kan "trives" uden væsentlig udbyttereduktion selv om marken er inficeret af nematoder. Ved dyrkning af en nematodetolerant sort sker ingen reduktion af antallet af nematoder, som for de nematoderesistente sorter, men der sker typisk en svag opformering af nematoderne (ca. 1,5 gange).
Endvidere er skadetærsklen for antallet af nematoder lavere end for nematoderesistente sorter. Allerede ved et antal på 1.000 - 2.000 æg og larver pr. kg jord fordelt over hele marken, er der målt merudbytte ved dyrkning af nematodetolerant sort.
Den nuværende nematodetolerante sort (Julietta) har dog relativ stor følsomhed for stokløbning og en dårlig saftkvalitet med høje aminotal og bør derfor tilføres en reduceret mængde kvælstof.