OPUS er nu godkendt.
Miljøstyrelsen har nu godkendt svampemidlet Opus til svampebekæmpelse i roer.
Den 18. feb. har Miljøstyrelsen godkendt svampemidlet Opus (epoxiconazol 125 g/l) til svampebekæmpelse i roer og i korn.
Sprøjtefristen er 4 uger i roer, og afstandskravet til vandmiljø er 10 m.
Listeprisen er 420 kr./l, og firmaet (BASF) oplyser, at der vil være tilstrækkelige mængder på markedet til kommende sæson.
Med godkendelsen af Opus er der efter mange års venten endelig kommet et middel på markedet, så der kan foretages en effektiv bekæmpelse af alle bladsvampe (meldug, rust og ramularia) i roer. Hidtil har det ikke været muligt, at bekæmpe ramularia effektivt med de tilgængelige midler.
Med en dosering på 0,2 l Opus pr. ha ved begyndende angreb i første halvdel af august kan der opnås god bekæmpelse af bladsvampe i roerne.