Overførsel af C-sukker
10.000 ton C-sukker fra produktionsåret 2005/06 overføres til dette produktionsår
Der er mellem Danske Sukkerroedyrkere (DKS) og Danisco Sugar A/S (Danisco) indgået aftale om overførsel af 10.000 tons C-sukker fra produktionsåret 2005/06 til produktionssåret 2006/07. Dette var der, i overgangsåret mellem gammel og ny sukkermarkedsordning mulighed for indtil 31. oktober 2006.
De 10.000 tons overføres proportionalt i forhold til kontraktmængden 2005 for de dyrkere, der i 2005 havde en leveringsprocent på over 100 efter "flytning af roer". Det er det af dyrkerens C-sukker, som ligger mellem en leveringsprocent efter "flytning af roer" på 100 % op til ca. 102,5 %, der vil blive overført som C-sukker. Oplysning herom vil fremgå af Roeopgørelse-2 her i december 2006
Hvis der kommer til at mangle kvoteproduktion på minimum 10.000 tons af kampagnens leverancer i 2006 vil de 10.000 tons, der overføres blive afregnet som kvotesukker med minimumsprisen for roer gældende for 2006, samt fragttilskud.
Hvis der mangler at blive produceret mindre end 10.000 tons af kvoten af kampagnens leverancer 2006, vil den manglende mængde blive afregnet som kvotesukker, med minimumsprisen for roer gældende for 2006 samt fragttilskud, og den resterende del vil blive afregnet som industrisukker. Fordelingen mellem den mængde, der vil blive afregnet som kvotesukker, og den andel, der vil blive afregnet som industrisukker, vil ske med samme forhold for alle dyrkeres overførte mængde.
Hvis kvoten bliver produceret af kampagnens leverancer 2006 vil alt det overførte sukker blive afregnet som industrisukker, til den med DKS aftalte industriroepris på 180,- kr. pr. ton roer (16%) med tillæg.
Restafregningen af det overførte sukker (endelig roepris (inkl. evt. fragttilskud) – acontobetalingen i 2005) vil ske ved Slutopgørelsen i november 2007.