7. december 2010

Overskudsroer for kampagnen 2010/11 ?

PRINT SEND

TEKSTSTØRRELSE

Gode muligheder for en ekstraindtægt!

Høstudbyttet ser ud til at blive højere end kvoten, efterspørgslen på industrisukker er høj, og sukkerprisen på verdensmarkedet er god, så det giver mulighed for en merindtægt ved salg af overskudsroerne.

Prisen for overskudsroerne leveret i kampagnen 2009 blev ca 210 kr. pr tons roer med pol på 18 % + tillæg og pulp.
Prisen er pt. mindst på samme niveau som for salget fra 2009 kampagnen.

Salget af overskudsroerne giver mulighed for at dyrke hele det planlagte roeareal i 2011.

Alle overskudsroerne, som kan afsættes, afregnes i henhold til ”Tillægsaftalen vedr. Overskudssukker produceret i Kampagnen 2010/11”.

Overskudssukker leveret under 105 %, efter kvoteudjævning, kan også sælges,  hvis du tilmelder det til salg. 

Tilmeldingen af salg af overskudsroer leveret under 105% skal ske på den personlige del af denne hjemmesiden via "Log på" på "Personlig dyrkerservice”.

Besvarelse foretages senest den 20. december 2010.

Dyrkere, der ikke selv har mulighed for at tilmelde salget af overskudsroerne, kan henvende sig til vejerboden i Nakskov eller Nykøbing og få salget registreret.