2. februar 2001

Planlægning af sædskifte.

PRINT SEND

TEKSTSTØRRELSE

Erfaringer fra 2000 mht. problemer med roer efter kløver og frøfræs.

Agersnegle
Vær opmærksom på, at det kan være uheldigt at have roer efter kløver (f.eks. hvidkløver).
Flere steder var der i 2000 kraftige angreb af agersnegle i roerne, hvor forfrugten var kløver. Disse angreb var så kraftige, at det blev årsag til omsåning.

Undgå derfor helst såning af roer efter en afgrøde, hvor der er sket en stor opformering af agersnegle. (Bejdsning/Gaucho har ingen effekt på snegleangreb.)

Roer efter frøgræs.
I roemarker efter frøgræs, specielt rødsvingel, var der flere steder meget dårlig vækst af roerne.
Problemet var størst, hvor frøgræsmarken har ligget som efterafgrøde, og der således har været en kraftig grønsvær, og hvor gødningen til roerne var spredt ud.

Problemerne kan skyldes følgende:
1. Roernes rødder har svært ved at trænge igennem græstørven.
2. Omsætningen af græstørven "stjæler" kvælstof fra roerne.
3. Væksthæmmende stoffer fra omsætningen af græstørven.

Problemet kan afhjælpes ved en kraftig splitning/findeling af grønsværen ved harvning i god tid inden pløjningen, samt placering af gødningen til roerne.