11. juni 2002

Rodgalle-nematoder

PRINT SEND

TEKSTSTØRRELSE

I en enkelt roemark er der angreb af rodgalle-nematoder.

Rodgalle-nematoder (Root-knot nematodes, (eng.)) betragtes som et sjældent problem i roer.

Angreb findes især på lettere jorde og bevirker, at roerne hæmmes i vækst.
Begyndende angreb viser sig som dårlig vækst - og planterne får mørke, buskede og afstumpede rødder. Ved kraftige angreb kan det bevirke dårlig fremspiring og/eller små roeplanter visner.
Senere udvikles "galler" på rødderne, og disse galler kan ses på nuværende tidspunkt med det blotte øje. Disse galler er betydeligt større end cyster fra roenematoder. Gallerne kan have forskellig facon varierende fra runde, ovale til aflange og cylindriske. 

Mange afgrøder/ukrudtsplanter er værter for rodgalle-nematoder og kan opformere disse, bl.a. kartofler og ærter. Der findes flere arter af disse rodgalle-nematoder, som hver især har forskellige værtsplanter.



Rodgallenematoder 
Angreb af rodgalle-nematoder:
Bemærk de hvide/lysebrune galler
på roeplanternes rødder.