Roedyrkning kræver velkalkede jorde
Da roer stiller meget høje krav til jordens kalktilstand, er det vigtigt at jorden kalkes jævnligt, så reaktionstallet holdes passende højt.
Kalkning er en af de grundlæggende dyrkningsfaktorer, som der absolut ikke må spares på, hvis der skal opnås en vellykket roedyrkning med høje og stabile udbytter.
Det er afgørende, at der kalkes i tide - inden der opstår pletter i marken, hvor roerne trives dårligt.
Hvis reaktionstallene er lave, er det nødvendigt, at sætte ind med kalkning nogle år inden der skal dyrkes roer, da det tager nogen tid, inden kalken er opblandet og har neutraliseret jorden.
Ved for lave reaktionstal trives roerne dårligt, og der er oftere problemer med angreb af rodbrand, dårlig jordstruktur, sammenslemning og skorpedannelse mm. Ved kalkning afhjælpes disse problemer.
Jordtype | Passende reaktionstal |
Svær lerjord, JB nr. 8 | > 7.5 |
Lerjord, JB nr. 7 | 7.5 |
Sandblandet lerjord, JB nr. 5-6 | 7.0 |
Sandjord, JB nr. 1 - 4 | 6 - 6.6 |
Humusjord, JB nr. 11 | 6.7 |
I svenske forsøg er der målt høje merudbytter både i roer og efterfølgende byg ved tilførsel af kalk selv på jorde med et i forvejen højt reaktionstal.
Ved at anvende
carbokalk fra sukkerfabrikkerne som kalkningsmiddel er der flere fordele:
- et kalkningsmiddel, som har en høj reaktivitet og er derfor hurtigtvirkende
- en tilførsel af andre næringsstoffer, bl.a. fosfor og magnesium, som også er værdifulde for roerne og øvrige afgrøder.
Ulempen ved evt. forøget manganmangel ved høje reaktionstal er meget lille i forhold til de væsentlige forbedrede vækstbetingelser, der opnås ved kalkning.
Manganmangel afhjælpes nemt og billigt ved udsprøjtning af mangansulfat.