Roeoptagning - resultater fra test af forskellige optagere

Tyske undersøgelse fra Seligenstadt  i 2004 viste, at:

• Grimme Maxtron var bedst til at høste roer. Mindst tab og ikke større jordvedhæng.
• Holmer Terra-Dos gav relativ lille jordvedhæng, men samtidig størst rensetab -Holmer Terra-Dos renser meget hårdhændet.
• Grimme Maxtron havde en større kapacitet end de andre maskiner, idet den kørte 7% hurtigere.

I Seligenstadt gennemførte man i 2004 en undersøgelse med 3 forskellige optagere: Holmer Terra-Dos, Grimme Maxtron og ROPA Tiger. Grimme Maxtron anvender en anden optagnings- og renseteknik end de to andre optagere. Forsøget var godkendt af alle tre firmaer.

Der var ikke forskel på tab i jorden (roer/roespidser som sidder tilbage efter optagning) mellem drevne oppelhjul og kitskær. Fremkørselshastigheden med de drevne oppelhjul var ca. 7% hurtigere (5,9 km) end med kitskær (5,5 km).
Dette underbygger teorien om, at høstkvaliteten for drevne oppelhjul påvirkes betydelig mindre negativt af fremkørselshastigheden end for kitskær. Den højere hastighed resulterede ikke i dårligere aftopning – faktisk var aftopningen bedst med Grimme (data ikke vist).

Tabet ved rensningen var mindst med Grimme, som renser med rensevalser -  (1,6 %, i forhold til  3,4 - 4,0 % ved rouletter). Den skånsommere behandling af roerne med Grimme har ikke resulteret  i højere jordvedhæng (11,9 % mod henholdsvis 13,2 % og 12,0 %). Totalt har Grimme Maxtron haft 1,1 %  og 1,7 % lavere tab end de to optagere fra henholdsvis Ropa og Holmer – uden at jordvedhænget var højere.

Tabel 1. Sammenligning mellem tre roeoptagere under våde forhold, Seligenstadt 2004. De nye undersøgelser fra Seligenstadt 2004 stemmer meget godt overens med lignende undersøgelser på området.<BR

Tendensen fra det tyske forsøg stemmer godt overens med 2 sammenligninger foretaget i Danmark i 2003:
Her var der forskel mellem Grimme Maxtron og Kleine SF-10 i totalt roetab på henholdsvis 3,5% og 5%.

Engelske undersøgelser
Samme tendens blev også påvist, da British Sugar i januar 2003 lavede to små undersøgelser af roespild efter Grimme Maxtron.
Selvom forsøget blev lavet under våde forhold, så havde Grimme Maxtron i begge undersøgelser et væsentligt lavere spild end det engelske landsgennemsnit.
I den ene test var spildet kun halvdelen af landsgennemsnittet, som var målt under generelt bedre forhold.

British Sugar har også lavet en undersøgelse af renseruller og rouletter:

Garford VT640 med renseruller gav langt lavere slag (116 Joule) end rouletterne i Vervaet 17 t (122 Joule) og Holmer Terra-Dos (132 Joule).
Dette underbygger resultater fra Seligenstadt, at renseruller har vist sig at være mere skånsomme end ruletter.
Holmer Terra-Dos med rouletter er relativt hårdhændet, sandsynligvis fordi rouletterne ligger i "S"-form.

Stephen Brown fra British Sugar har vist følgende resultater fra en sammenligning mellem tre 6-rækkers roeoptagere, Garford VT640, Holmer Terra-Dos og Vervaett.
Forsøget viste, at renserullerne i Garfords optager var de mest skånsomme.

Tabel 2. Sammenligning mellem tre roeoptagere. Stephen Brown, British Sugar, 2001.

En vigtig konklusion var desuden, at jo hurtigere man kører, desto mindre slag får roerne i roulettene. Dette skyldes, at når der er mange roer i maskinen, beskytter roerne hinanden i rouletterne. Desuden kan den ekstra jord også afbøde for slag. Jo vådere og tungere jorden er, desto langsommere må man køre.

Tab ved ånding
Tabet i roer under lagring er stærkt påvirket af, hvor sårede roerne er, når roerne indlagres, og åndingstabet er en selvforstærkende proces. Større såring betyder større omsætningen i roerne for at hele sårene. Ved større omsætning/ånding stiger temperaturen i roekulen, og det øger igen åndingen og derved sukkertabet.
På denne baggrund bør roer under optagningen behandles så skånsomt som muligt.

Glatte roer
Man bør være opmærksom på, at man ikke kan være sikker på at opnå renere roer blot ved at rense roerne mere aggressivt. Men man kan være sikker på, at det giver større tab.
I undersøgelsen fra tabel 2 viste det sig, at forskellen i renhedsprocent mellem normal rensning og aggressiv rensning kun var 0,2 % for de tre roeoptagere. Samtidig fik man et væsentligt højere tab.
Ved høj renhed er der generelt ikke nogen sammenhæng mellem rense-hårdhed og renhed.

Roer, der har en dyb rodfure, er sværere/umulige at rense rene. Derfor skal der i fremtiden dyrkes glatte roer, og optagningsteknikken bør målrettes mod den opgave.
 
Økonomi
Vurderet ud fra erfaringerne fra sæsonen 2003 vil tabet ved kitskær blive større end for oppelhjul, når jorden er fast/tør. I 2003 blev kitskærerne i øvrigt slidt relativt hurtigt, og tabet i jorden forøges, når kitskærerne er slidt.
Det vigtige spørgsmål er: Hvad er omkostningen ved at høste 1 ha roer med de forskellige teknikker?
Det er et område, som vi pt. ikke har tilstrækkelig viden om, men som forsøges afklaret, så det kan indgå i vurderingen af den økonomisk optimale løsning.
En af de væsentlige faktorer er kapaciteten (antal rækker og fremkørselshastighed). Hurtigere fremkøringshastighed giver større kapacitet og derved bl.a. lavere forrentningsomkostninger.
Det er vigtigt, at man indregner alle de reelle omkostninger og husker at tage højde for de forskelle, der er mht. markspild og åndingstab. (Se evt. det seneste nummer af Roemagasinet)