Sædskifte med intensiv roedyrkning
Gør brug af efterafgrøder og korrekt sortsvalg i intensive roesædskifter
I et sædskifte med intensiv roedyrkning (fra 30 % op til 40 % af arealet med roer) er det væsentligt, at skabe liv og omsætning i jorden for at fremme nedbrydningen af parasiterende og sygdomsfremkaldende smitstof og undgå at nematoder udvikler sig til en meget udbyttere-ducerende faktor.
Efterafgrøder
Dyrkning af en let og hurtig omsættelig efterafgrøde som nematoderesistent sennep eller olieræddike reducerer antallet af nematoder og opformerer regnorme.
Det er vigtigt at efterafgrøden når at vokse godt til, for at der opnås den ønskede effekt, og hvis der ikke er kvælstof til rådighed for efterafgrøden, f.eks. på rene planteavlsbedrifter, bliver udviklingen af efterafgrøden ofte så svag, at der ikke opnås den ønskede effekt.
Hvis vinterhvede forud for efterafgrøden gødes med gylle, ses som regel en betydelig bedre udvikling af efterafgrøden pga. gyllens eftervirkning. Derfor anbefales det, at der "byttes" gødning mellem planteavlsbedrifter og husdyrbedrifter. Husdyrbedrifter kan opnå en fordel ved at placere startgødning til roerne, så der kan formentlig opnås fordele for begge parter.
Sorter
I intensive roesædskifter vil der nok oftere forekomme problemer med nematoder, og hvor det er tilfældet, anbefales det at dyrke roesorter, som ikke opformerer nematoder eller kun opformerer i meget lille omfang. På den nuværende sortsliste udbydes den nematodetolerante sort Julietta, som opformerer nematoder væsentligt mindre end de alm. sorter. Udbyttemæssigt ligger sorten på et tilfredsstillende niveau, men på grund af flere negative dyrknings- og kvalitetsparametre anbefales det kun at dyrke Julietta på arealer med udbredte forekomster af nematoder.
Forslag til intensivt roesædskifte
1. år: Tidligt såede roer (alm. sort) – tidlig høst
2. år: Vinterhvede gødet med gylle efterfulgt af efterafgrøde
3. år: Sidst såede roer (hvis der er nematodeproblemer: Julietta) - sen høst
4. år: Vårbyg
5. år: Vinterhvede