10. april 2008
Sen såning - manglende såvejr!
Hvad kan der gøres? Formidling af roesåning!
De fleste steder er roesåningen forsinket af det ustadige vejr, og vi er nu tidsmæssigt så langt henne på foråret, at udbyttepotentialet er mindre pga. sen såning.
En udsættelse af såtidspunktet allerede i første del af april giver et udbyttetab på ca. 0,5 %, for hver dag såningen udsættes. Og jo længere man kommer ind i april, jo større er udbyttetabet pr. dag for udsættelse af såningen.
Muligheder for den enkelte roedyrker:
- Prioritér roesåning først og vær på med fuld kapacitet, når første mulighed for såning opstår.
- Undersøg muligheder for øget såkapacitet allerede nu f.eks. ved at kontakte roedyrkere, som allerede er færdige med roesåningen*.
- Tilså yderligere areal - roearealet tilpasses/øges, så der kompenseres for sen såning.
* Formidling af roesåning
Gør brug af "Roemarkedspladsen" under punkt 3 med annonce for køb/salg af materiel/udstyr til roedyrkning, hvor der frit kan oprettes annoncer f.eks. for:
- "Udlejning" af ledige roesåmaskiner
- Roesåning tilbydes
- Roesåning ønskes
NB! Der findes allerede nu annonce om roesåning på "Roe-Markedspladsen".