Slutopgørelsen for 2008
Nu kommer Slutopgørelsen 2008
Ligesom foregående år er de fleste penge i Kampagnen 2008 blevet udbetalt som acontobeløb (svarende til 98 % af den af EU fastlagte minimumspris). Dette gælder også for fragttilskuddet hvor ca. 90 % er udbetalt som acontobeløb for Kontraktroer - opdelt på afstande henholdsvis mindre end eller over 60 km til planlagt leveringsfabrik.
Endelig roepris 2008
Grundprisen for kontraktroer 2008 er 27,83 Euro pr. ton roer (16 %), hvilket svarer til 207,56 kr. Afhængig af sukkerindholdet beregnes et sukkertillæg/-fradrag, som vises separat.
Denne pris udbetales for 2008 ligeledes for alle leverede industriroer, foruden nedenstående kvalitetstillæg og fragttilskud.
Den beregnede produktionsafgift (ifølge EU Sukker Markedsordningen) er delt i henhold
til Brancheaftalens § 15.2. Nordic Sugar og Dyrkeren afholder hver 50 % af Produktions-afgiften.
Kvalitetstillæg
I Slutopgørelsen betales udover den endelige roepris og fragt, desuden alle tillæg for:
• Renhed
• Tidlig levering
• Sen levering
• Solgt roepulp
Der udbetales desuden godtgørelse for nedsat prøvefrekvens.
Bonus for kontraktopfyldelse
For 2008 betales der en ekstra bonus til de dyrkere, som har leveret hele deres kontrakt-mængde. Betalingen er 50 kr. pr. ton roer ved 17,5 % for de roer, der ligger mellem en leverings-% på 96 op til og med 100 %. Er der leveret 100 % og derover, modtager dyrkeren yderligere 50 % i ekstra bonus - svarende til yderligere 25 kr. pr. ton roer (17,5 %) leveret i intervallet 96 – 100 %.
Fragttilskud
De endelige takster for fragttilskuddet fremgår af nedenstående skitse. Der ydes desuden tilskud til læsseomkostninger med 6,00 kr. pr. ton rene roer, samt evt. Passageafgift.
Dyrkere på Østlolland, som leverer til Nakskov Sukkerfabrik, får desuden udbetalt kompensation for merfragt, hvis der er merafstand til Nakskov i forhold til Nykøbing Sukkerfabrik.