16. juli 2010

Spildfrø efter raps

PRINT SEND

TEKSTSTØRRELSE

Undgå opformering af nematoder og problemer med store mængder spildfrø

Hvis der er raps i sædskiftet, og der er sandsynlighed for, at der inden for en årrække skal dyrkes roer på samme areal, bør du være opmærksom på følgende:  

  • Reducér mængden af spildfrø
    Mængden af rapsspildfrø i jorden kan mindskes ved at få mest muligt spildfrø til at spire efter høst af rapsen.
    Lad spildfrøet fremspire uden jordbehandling (eller kun meget øverlig harvning), og spildfrøplanterne bortsprøjtes, inden den maksimale temperatursum på 250 °C er overskredet.

    Ved at undlade pløjning efter vinterraps vil endnu flere spildfrø have mulighed for at fremspire i den efterfølgende afgrøde (oftest vinterhvede), hvor rapsplanterne nemt kan bortsprøjtes.

  • Undgå opformering af nematoder
    Spildfrøplanter fra raps opformerer nematoder. Dette kan undgås ved at afbryde spildfrøplanternes vækst, inden nematoderne når at gennemføre en livscyklus.
    I følge tyske undersøgelser kan nematoderne nå at gennemføre en livscyklus allerede ved en temperatursum på 300 °C, målt i daggrader over 8 °C (jordtemperatur målt i 10 cm dybde).

    For at være på den sikre side anbefales det at afbryde spildplanternes vækst ved en temperatursum på 250 °C over 8 °C (dette svarer til ca. 25 dage, hvis jordtemperaturen er 18 °C, regnet fra spildfrøet begynder spiring, og bemærk at dette ofte er inden høst af rapsen). 

    Foretag derfor en bortsprøjtning af spildfrøplanterne (med Roundup eller tilsvarende) inden denne grænse overskrides, og lad jorden ligge, så evt. flere frø kan fremspire. 


    Rapsstubbe med fremspirede rapspildfrø