14. juli 2005
Stokløbere og ukrudtsroer
Undgå problemer med stokløbere i fremtiden: Fjern det tidlige stokløbere nu
Vi anbefaler at afluge de tidlige stokløbere hurtigst muligt (indenfor den kommende uge) for at undgå at der skabes store problemer med stokløbere i de fremtidige roemarker.
Det kan ses på de tidlige stokløbere i roemarkerne, at vejret i de sidste 3 uger har fremmet "frødannelsen". Der er stor risiko for, at der vil blive dannet spiredygtige frø på de tidlige stokløbere, hvis aflugning udsættes til sidst i juli.
Anbefalingen for 2005 er, at roemarkerne gennemgås 2 gange:
1. gang: En tidlig bortlugning inden 15. juli
2. gang: Aflugning igen senest 4 uger efter første bortlugning
Tag dette med i din planlægning, specielt hvor der er behov for ekstra arbejdskraft.