18. oktober 2011

Strategi for optagning

PRINT SEND

TEKSTSTØRRELSE

Fortsat kun optagning til direkte levering - det er endnu for tidligt at at have roer liggende i kule

Der er nogen diskussion blandt roedyrkere om optagningsstrategi for roerne. Gennem mange år har det jo været praksis for mange at fortsætte optagningen og levere direkte indtil jul, men på baggrund af "oplevelserne" i kampagnen 2010 er der flere dyrkere, der er blevet skræmt, så de vil optage mange roer væsentligt tidligere.

I den enkelte roedyrkers vurdering bør risiko for tab og mulighed for gevinst indgå i beslutningsgrundlaget.

I den næste måneds tid er der endnu stor tilvækst at hente i roemarkerne ved ikke at tage flere roer op, end der der skal leveres direkte.
Lagringstabet i følge lagringsforsøg viser tab svarende til 20 - 25 kg sukker pr. ha pr. dag. I større kuler kan der ske en temperaturstigning, så tabet bliver væsentligt større.

1. Tilvækst
I gennemsnit af 10 forsøg i perioden 2006 - 2010 er der en tilvækst i roemarkerne på ca. 1 ton sukker pr. ha fra medio oktober til medio november.

2. Sukkertab i kule
Tabet i kule ved 30 dages lagring skønnes at være ca. 600 kg sukker pr. ha.


Andre faktorer og forhold
Tilvækst og tab påvirker sukkerprocenten meget, så tabet er sukker til den høje pris (40 % mere end prisen for 16 % sukker i sukkerprocent).

Ved direkte levering spares også omkostning til læsning og tab ved læsning.

De nuværende verdensmarkedspriser er fortsat høje, og det må forventes, at overskudssukker kan afsættes til en relativ høj pris.

Konklusion
Ovennævnte forhold betyder, at der er en forskel på op til 3500 - 4000 kr. mellem optagning nu og lagring til sidst i november sammenlignet med "normal optagningsstrategi" med direkte levering. Der skal derfor være væsentlige risikofaktorer for at begrunde den tidlige optagning.