Ukrudtsbekæmpelse

Årsager til manglende effekt i 2008 og fremadrettet strategi

Der er i 2008 nogle flere roemarker end i de foregående år, hvor ukrudtsbekæmpelsen ikke har givet et tilfredsstillende resultat. Mange funderer over, hvad der er årsagen til, at der er så stor forskel fra mark til mark. Der er sikkert flere årsager til forskellene i ukrudtsbekæmpelsen.

Effekten af ukrudtsmidlerne er afhængig af koncentrationen af ukrudtsmidler i planterne. Stort set alle planter har en større eller mindre evne til at passificere ukrudtsmidlerne (roerne har en relativ stor evne, og de let bekæmpelige ukrudtsarter har en lille evne). Derfor er optagelseshastigheden en meget vigtig faktor for at opnå højest mulig koncentration/mængde i planterne i forhold til den udsprøjtede mængde, og dermed den bedste effekt. Sprøjtestrategien bør derfor have som målsætning, at sprøjtemidlerne kan blive optaget hurtigst muligt.

Faktorer der kan have påvirket optagelsen, effekten/resultatet:

1. Vejrsituationen i de første måneder af vækstsæsonen! (Relativ lang periode uden nedbør og dermed kraftigt vokslag).
2. Sprøjtetidspunkt!  Varmt vejr og dermed hurtig vækst/regeneration mellem sprøjtningerne.
3. Sprøjteteknik! Optagelsen sker hurtigere, når sprøjtemidlerne er godt fordelt (små dråber) på plantene/bladene. Der bør så vidt muligt anvendes en teknik, som giver den bedste fordeling af sprøjtemidlerne på planterne. Der er set tydelige effektforskelle mellem alm. fladdyser og lowdriftdyser med bedste effekt ved sprøjtning med alm. fladdyser, og endnu bedre med en luftassisteret sprøjte som f.eks. Hardi Twin).
4. Muligvis er der forskel på produkterne!  Der er ”signaler”, som indikerer at ikke alle de produkter, der er solgt til roedyrkere i Europa, har været formuleret lige godt. Det anbefales derfor ved indkøb at forespørge leverandøren, om der er sikkerhed for at de produkter, der indkøbes og leveres, er af den forventede kvalitet.

 

Fremadrettet strategi:

Kvaliteten/effektiviteten af  "tilsætningsolien", er formentlig en væsentlig faktor for optagelseshastigheden, specielt under vanskelige bekæmpelsesbetingelser.

Da tilsætningen af tilsætningsolien Renol blev markedsført var det oplevelsen, at der blev opnået en bedre og kraftigere effekt af roesprøjtemidlerne, når der blev anvendt Renol sammenlignet med andre tilsætningsolier.
Der er ved undersøgelser af optagelsen af andre sprøjtemidler set resultater, som bekræfter, at der kan opnås væsentlig hurtigere og bedre optagelse af sprøjtemidlerne og dermed en mere sikker/bedre effekt ved tilsætning af Renol sammenlignet med andre tilsætningsolier. 
Forskellen bliver nok mest synlig, når der sprøjtes under vanskelige betingelser. 
Formentlig kan der opnås tilfredsstillende effekt med en lavere dosering, når der anvendes Renol, sammenlignet med andre tilsætningsolier. 
Det betyder, at der kan argumenteres for en lidt højere betaling for Renol end for andre tilsætningsolier. Både pga. økonomi og for at opnå det lavest mulige behandlingsindeks. 
 
For at sikre, at der kan indkøbes/leveres Renol til sæsonen 2009, anbefales det at foretage indkøb/bestilling hurtigst muligt.      

En mellemløsning, indtil der foreligger mere dokumentation, kan være, at der anvendes en billigere tilsætningsolie, når der er optimale bekæmpelsesbetingelser, og Renol når der er lidt vanskeligere bekæmpelsesbetingelser. Denne strategi forudsætter, at der er begge typer tilsætningsolier på lager i "sprøjtesæsonen".

I roemarker, hvor der er meget ukrudt, og hvor der derfor dannes meget ukrudtsfrø, kan en strategi, hvor ukrudtsfrøene forbliver i de øvre jordlag (spiringszonen), formentlig reducere ukrudtstrykket næste gang, der skal dyrkes roer i marken.

Der er en roedyrker, Torsten Jørgensen, Halsted, som i  efteråret 2007 ikke pløjede normalt efter roerne, men kun ”skraldpløjede” 6-8  cm med en tallerkenplov. Det har tilsyneladende givet et godt resultat, så det er en strategi, som kan overvejes, da det udover at bevare ukrudtsfrøene i spiringszonen også forhindrer tab af kvælstof fra roetoppen.. Det er dog en forudsætning, at der ikke er dybe spor i marken, hvis der skal gennemføres en så "let" pløjning efter roerne.