Carbokalk

Print Send

TEKSTSTØRRELSE

Sukkerroen indeholder foruden sukker en del plantenæringsstoffer samt organisk materiale. Til at rense sukkersaften anvender sukkerfabrikkerne kalksten, som brændes og læskes inden kalken tilsættes sukkersaften.
Kalken har den egenskab, at den kan fastholde plantenæringsstoffer samt organisk materiale i sukkersaften. Til sidst tilsættes kuldioxid således at kalken, og de dertil bundne urenheder i sukkersaften kan filtreres fra og presses til Carbokalk.
Carbokalk er således et produkt fra sukkerproduktionen, hvor indholdet af næringsstofferne kan afvige fra gennemsnitsanalysen. Deklarationen af næringsstoffer i Carbokalken fastsættes derfor meget forsigtigt for at tilgodese, at der udleveres et produkt der overholder deklarationen (neutraliserende evne ligger normalt på 52 - 54 %, men der deklareres kun 47 %).
Carbokalk indeholder foruden calciumkarbonat også fosfor, magnesium, svovl samt et højt indhold af organisk materiale, som virker yderst positivt på jordstrukturen.

Indhold i foreliggende vare

Deklaration

Vejledende indhold

Tørstof

70 - 72 %

Neutraliserende evne

47 %

52 - 54 %

Citratopløseligt fosfor (P)

0,5 %

0,6 %

Total magnesium (Mg)

0,7 %

0,8 %

 

Ud over de deklarerede næringsstoffer indeholder Carbokalk bl.a. 1,5 - 3 kg svovl pr. tons tørstof. Desuden har Carbokalk et mindre indhold af kalium, natrium, bor og kobber. Der kan regnes med 1,6 tons presset Carbokalk  har samme kalkningseffekt som 1 tons jordbrugskalk. Carbokalk er fri for roenematoder og ukrudt.

Tørstof
Vejledende tørstofindhold er 70 % for presset Carbokalk fra Nakskov og Nykøbing. 

Udleveringstidspunkt
Carbokalk fra Nakskov og Nykøbing Sukkerfabrikker udleveres i kampagnen.


Opbevaring
Skal Carbokalken ikke spredes direkte efter hjemtagningen, kan den opbevares til senere brug evt. året efter. Vær opmærksom på, at Carbokalken i så fald opbevares på et jævnt og selvdrænende underlag som f.eks. stubjord, samt at kalken er toppet op, således at regnvand afvises bedst muligt.


Spredning af Carbokalk
Carbokalk spredes med en kalkspreder.  

Brochure
Se brochure ved klik her (pdf-fil)   

 

 

 

 

 

 

 

Et naturligt kredsløb

 

 

 


Spredning af Carbokalk med kalkspreder