Jordbårne skadedyr og sygdomme
Visse jordbårne skadedyr og sygdomme kan forårsage store udbyttetab ligesom det kan variere meget, hvor effektivt man kan bekæmpe dem.
Derfor er det vigtigt at reducere trykket ved ikke at dyrke sukkerroer for ofte. Korsblomstrede afgrøder er vært for roecystenematoden og bør helst ikke indgå i sukkerroesædskiftet.

Sukkerroer bør ikke dyrkes oftere end hvert tredje år. Hvis der er korsblomstrede afgrøder i sædskiftet, bør afstanden i sædskiftet mellem sukkerroer og korsblomstrede afgrøder være minimum 3 år af hensyn til opformeringen af roenematoder.
I marker med for højt antal nematoder bør man, hvor det er muligt ,springe marken over i sædskiftet eller i det mindste dyrke en nematoderesistent efterafgrøde, f.eks. olieræddike eller gul sennep. Alle efterafgrøder bør være nematoderesistente, hvorved antallet af nematoder reduceres.
Hvis marken har højt indhold af nematoder (> ca. 1.000-1.500 æg og larver pr. kg jord) anbefales at dyrke en nematoderesistent roesort.
Ved forekomst af rizomania skal dyrkes en rizomania-tolerant roesort, som udbyttemæssig mindst er på højde med konventionelle roesorter.