Bortlug stokløbere og ukrudtsroer
Stokløbere og ukrudtsroer kan producere tusinder af frø, der kan overleve i jorden i op til 20 år. Uden effektiv bortlugning kan problemet hurtigt blive så stort, at en rentabel roedyrkning ikke er mulig.
De tidlige stokløbere og ukrudtsroer skal være afhugget inden starten af juli. Stokløberne og ukrudtsroer kan i så fald efterlades i marken. Får stokløberne og ukrudtsroer mulighed for at udvikle frø, fordi de ikke bliver afhugget rettidig, skal planterne fjernes fra marken.
Det er nødvendigt igen at afhugge stokløbere og ukrudtsroer, der er fremkommet indtil midten af august. Herefter er der meget lille sandsynlighed for, at nye stokløbere kan nå at producere spiredygtigt frø.
