Aktuelt fra marken uge 29, 2026



 

Skadedyr
Bladlus
Der blev i sidste uge ikke set forekomst af bedebladlus og ferskenbladlus, og ved eventuel forekomst er bekæmpelse på dette tidspunkt i begyndelsen til midt juli ikke længere aktuel. 

Bedefluer
En del steder, især i kystnære egne, ses ”gammelt” angreb med visne pletter på bladene, hvor en del af de ældre blade er delvist visne på grund af mineringer. Dette er et overstået angreb, og der holdes øje med eventuel forekomst af 3. generation af bedefluelarverne i forbindelse med bladsvampevarslingen. 

Gammauglelarver
Der ses spredt forekomst af gnav fra gammaugle-larver. 
Ofte er skaderne mindre og uden betydning, kun i enkelt tilfælde kan der blive alvorlig afløvning.
Bekæmpelsestærsklen er 4-5 larver pr. plante.  
Larverne fremmes af varme og tørke, men hæmmes af regnvejr.
 
Gammauglelarver må bekæmpes med 0,3 Lamdex på små larver, hvor der er ringe effekt på store larver. Sørg for god dækning og høj vandmængde.


Bladsvampe
Monitering og varsling af bladsvampe i sukkerroer er påbegyndt i uge 28 uge med observationer i halvdelen af de 10 marker, der indgår i moniteringen, og som ligger fordelt i sukkerroedyrkningsområdet, og der blev ikke fundet symptomer på bladsvampe.

I denne uge (uge 29) viser moniteringerne fortsat ingen forekomst af bladsvampe roerne, men vær opmærksom på at nuværende forhold med varme og dug om natten er gode forhold for meldug, som hurtigt kan etablere sig.

Registreringerne vil kunne følges her på hjemmesiden (klik her) eller nemt og hurtigt via vores app.
Opdatering sker ugentligt hver onsdag kl. 13.

Bekæmpelse bør af bladsvampe bør foretages, senest når 5 % af planterne er angrebet. 

Se mere om vores anbefalinger for bladsvampebekæmpelse ved klik her.

Stokløbere
Husk gennemgang af markerne for stokløbere. De tidlige stokløbere og ukrudtsroer er nu ved at være langt fremme med frøudviklingen, så der er risiko for, at der er dannet spiredygtige frø. Ved udviklede frø, som er begyndt at blive gule/brunlige, bør de fjernes fra marken for at undgå opformering af ukrudtsroer.

Husk!
Bestilling af Carbokalk - bestilles under CropConnect eller ring til Agricenteret. - se mere, klik her.