Nyt svampemiddel Propulse SE 250
Midlet Propulse SE 250 er netop blevet godkendt til brug i korn, raps og majs. Det er endnu ikke godkendt til brug i roer, men firmaet forventer, at det vil ske.
I godkendelsesteksten har Miljøstyrelsen denne gang valgt, at de efterfølgende afgrøder skal være de samme, som midlet er godkendt i. Man har derfor skrevet følgende i godkendelsesteksten:
”Der må kun plantes eller sås majs, raps, hvede, triticale, rug, byg og havre som efterfølgende afgrøder.”
Vær derfor opmærksom på, at med den nuværernde tekst, kan der ikke sås roer i den efterfølgende afgrøde, såfremt der benyttes svampemidlet Propulse SE 250 i år.
Firmaet forventer, at teksten bliver slettet før høst, men indtil det er sket, vil der altid være en (lille) risiko for, at det ikke sker. Og så kan der ikke sås roer.