Positiv udvikling i roeprisen på futures-baserede kontrakter til 2023






 

I 2022 lancerede Nordic Sugar en ny kontraktmodel for roer, hvor prisen afhænger af prisudviklingen på futuresmarkedet.
Kontrakten blev lanceret i starten af december i 2022, og prisen følger råsukkerfuturen for oktober 2023 – kaldet New York No.11 og oftest forkortet NY#11. Futuren er noteret i US-dollar, og derfor påvirker udviklingen i vekselkurs mellem USD og EURO også roeprisen.

Da kontrakten lige blev lanceret, faldt prisen til under niveauet for den faste roepris i 2023. Men siden slutningen af januar har prisen rettet sig pænt og er nu oppe i 34-35 EURO. Dette svarer til en merpris på ca. 30 kr. pr. ton roer i forhold til den faste roepris.

Dyrkere, der har valgt denne kontrakttype, prissætter deres roer løbende i en app og har derfor mulighed for at prissikre, når de vurderer, at roeprisen er attraktiv.

Under fanen Sukkerbranchen, på denne hjemmeside, kan du klikke på "Verdensmarkedspris" for at følge prisudvikllingen på sukkerfutures.
 

 
Figuren viser prisudviklingen siden starten af kontraktperioden, og den stiplede viser den faste roepris til sammenligning.