Forcebejdset roefrø 2020

Roefrøet har i mange år været bejdset med Gaucho, som er et systemisk middel, og dette middel har haft god virkning mod insekter både under fremspiring men også efter fremspiring. En stor fordel har været, at der var en god langtidsvirkning specielt mod lus, så det derfor sjældent har været nødvendigt at foretage yderligere bekæmpelse af lus. Dette har også bevirket, at virusgulsot ikke har været noget problem, når roefrøet har været bejdset med Gaucho.

Force
Bejdsemidlet Force (teflutrin), som er et syntetisk pyrethroid, giver god beskyttelse af planterne under fremspiringen og frem til første blivende blade. Force er ikke systemisk men bekæmper skadedyrene ved kontaktvirkning gennem jord og jordluft.

Plantetal – skal jeg anvende tættere frøafstand?
Force giver en god beskyttelse under fremspiringen, og forsøg ved NBR viser, at plantetal efter Force er på samme høje niveau, som efter Gaucho-bejdset roefrø. Der er således ikke grund til at anvende større udsædsmængde/mindre frøafstand, når det anvendes Force-bejdset frø.

Efter fremspiring
Efter fremspiringen er Force-bejdsede roer derimod ikke beskyttet nær så godt, som med Gaucho-bejdset roefrø. I det tidlige stadie efter fremspiringen kan roerne angribes af thrips, runkelroebiller, bedejordlopper og bedefluens larve.

Efter roernes fremspiring kan til bekæmpelse af skadedyr anvendes Karate/Lamdex (samme aktivstof, Karate udgår). Dette middel er godkendt til maks. 3 x 0,2 l pr. ha i roer til bekæmpelse af thrips, jordlopper, bedefluens larve, bladtæger, lus og uglelarver. Til bekæmpelse af insekter er der i roer ikke andre godkendte midler udover Pirimor, som anvendes til bekæmpelse af lus senere. 
Aktivstoffet i Karate/Lamdex er et pyrethroid, som ikke er systemisk, og skadedyrene skal derfor rammes eller æde af plantedele, der er ramt af sprøjtevæsken for at blive bekæmpet. Effekten er derfor meget kortvarig, og insekter, der ikke rammes/opholder sig under jorden, bekæmpes ikke.
En stor ulempe er, at pyrethroid ikke er selektivt, så nytteinsekter, der befinder sig i roemarken, bekæmpes også ved en sprøjtning.

Forsøg ved NBR og andre europæiske forsøg viser, at der kan accepteres meget kraftige angreb af runkelroebiller, før det er fordelagtigt at udføre en bekæmpelse med pyrethroid, og en del af forklaringen er sikkert at nyttedyrene også rammes. Det er derfor vigtigt at være meget tilbageholdende med tidlig bekæmpelse af skadedyr, og endvidere har det også den negative effekt, at det er med til at opbygge resistensdannelse hos lus.

Lus: Bedebladlus og ferskenbladlus
Force-bejdsning giver ringe/ingen beskyttelse mod angreb af lus. På små roer kan opnås effekt af Karate/Lamdex, men så snart roerne er over 6-bladstadiet har udsprøjtning af Karate/Lamdex meget dårlig effekt, da det er vanskeligt at opnå god effekt af et kontaktmiddel mod lus, som skjuler sig i bladkrusningerne. Til senere bekæmpelse af lus er eneste mulighed pt. kun Pirimor, som må anvendes med 0,28 kg pr. ha og maks. kun 1 sprøjtning pr. sæson.

Monitering og varsling
NBR og Nordic Sugar vil løbende følge udviklingen af skadedyr i roemarkerne, og monitering og varsling vil kunne følges på vores sukkerroe-app eller her på hjemmesiden. Jævnlig undersøgelse af angreb i egne marker er vigtig, specielt i den første del af etableringsfasen.

Beskrivelse af de skadegørende insekter

Thrips (størrelse 1,2 x 0,2 mm) stikker og suger på blade og stængel. Dette giver forvredne, misdannede og fortykkede blade. Angreb genkendes oftest på de fortykkede blade med sølvfarvet underside. Mørkfarvning på stængel kan også forekomme.
Runkelroebille (størrelse 1-1,5 mm lang) angriber både på kimstængel med sorte pletter og på bladene med deforme og rødfarvede blade. Mest aktiv i fugtighed og lunt vejr. Størst risiko for angreb i tæt roesædskifte eller i marker med skel op til sidste års roemark. Ved temperaturer over 15 gr. kan ske indflyvning.
Bedejordlopper (størrelse op til 2 mm) er små sortglinsende og springende biller, som kan gnave på stængel og blade, hullede blade. Sjældent behov for bekæmpelse.
Bedefluens larve minerer i bladene, først et lille område, som senere udvikler sig til et større område og bliver brunlig og bladet begynder at visne i det angrebne område. De første tegn er bedefluens æg, som er hvide og aflange. Æggene ligger oftest 3-5 æg parallelt med hinanden på undersiden af roebladet. Angreb sker oftest først i kystnære marker.
Sorte bedebladlus findes oftest i kolonier i hjerteskuddet af roeplanten eller på stokløbere. Bladlusene findes på de nyeste blade, som ved kraftige angreb bliver kruset og krøller sig sammen pga. sugeskader fra lusene. Roebladene bliver klistrede og blanke.
Ferskenbladlus er det skadedyr, der er mest opmærksomhed på i roemarken, da den kan overføre virusgulsot. Roer der er blevet smittet med virusgulsot bliver gule i bladene, derudover bliver bladene tykke og sprøde. Ferskenbladlus findes ofte enkeltvis og er ikke kolonidannende som de sorte lus