Danmarks største roe vejede 15,1 kg

Årets største roe var en tæt konkurrence med 3 roer over 14 kg.

Den største på 15,1 kg blev dyrket af Georg Pedersen fra Norre Skovgård I Hillested. Roen er af sorten Smash fra Syngenta og indeholdt 14,2 % pol-sukker.

På billedet ses årets vinder Georg Pedersen og sønnen Gustav med årets største roe.

Som ofte er det en fejl, der giver store roer. Og en ødelagt computer i såmaskinen betød, at rekordroen stod alene i et område på ca. 30 kvm.

Præmien for at aflevere årets største roe var en kurv med søde sager fra Marius Mortensen og sukkerprodukter fra Nordic Sugar.

I alt blev der indleveret 16 roer til konkurrencen, og alle deltagere kan afhente en trøstepræmie på vejerboderne fra fredag morgen. 

Herunder ses et udvalg af store roer: