Bestilling af efterafgrøder 2017
Bestilling foretages via log på "Mine sider", hvor bestillingen kan gennemføres.
Vi tilbyder i år følgende sorter og en blanding:
Afgrøde | Sort | Beskrivelse | Pris pr. kg |
Gul sennep | Greco | Resistensklasse 2, hurtigvoksende, sen blomstring, fryser let ned Udsædsmængde: 8-10 kg pr. ha |
14,00 |
Olieræddike | Concorde | Resistensklasse 2, hurtigt voksende, dybt rodnet, effektivt N-optag Udsædsmængde: 10-12 kg pr. ha |
18,50 |
Olieræddike | Colonel | Resistensklasse 1, effektiv nematodebekæmpelse, hurtigvoksende, dybt rodnet, effektivt N-optag Udsædsmængde: 10-12 kg pr. ha | 19,50 |
Blanding til MFO | Colonel + Greco | Består af 80 % Colonel + 20 % Greco beregnet på vægtbasis svarende til 75/25 i antal planter. Kan anvendes som MFO-efterafgrøde. | 18,50 |
De anførte priser er ekskl. moms og frit leveret.
Leveres til din adresse ved bestilling senest den 25. juni 2017.
Alle varer leveres i sække á 25 kg, og leverede varer kan ikke returneres.
Blanding
Færdigblandingen består af nematoderesistent olieræddike og gul sennep til anvendelse som MFO-efterafgrøde.
I Tyskland har anvendelse af blandinger indeholdende boghvede givet efterfølgende problemer med fremspiring af boghvede, som er vanskeligt at bekæmpe i roerne. Vi anbefaler derfor at undgå blandinger med boghvede i roesædskifter.
Efterafgrøde og nematodebekæmpelse
Tidlig såning og evt. tilførsel af gødning er nødvendig for at opnå en god effekt mod nematoder. Jordbearbejdning i 15-20 cm's dybde sikrer en god rodvækst i hele pløjelaget og dermed en effektiv nematodebekæmpelse. For at opnå en god nematodebekæmpelse skal anvendes en høj udsædsmængde for at opnå en tæt bestand, som giver en god gennemvævning af jorden med efterafgrødens rodvækst.
Olieræddike er lidt bedre til at bekæmpe nematoder end sennep, men olieræddike udvikler sig langsommere end gul sennep og bør ikke sås senere end i begyndelsen af august. Ved såning efter midten af august er gul sennep den mest velegnede type at udså. Sennep fryser nemmere ned ved frost end olieræddike.